Jurij Lotman

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken. Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet (marts 2018) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked)

Jurij Lotman
Personlig information
Født	28. februar 1922 Sankt Petersborg, Rusland
Død	28. oktober 1993 (71 år) Tartu, Estland
Gravsted	Raadi kirkegård
Politisk parti	Sovjetunionens Kommunistiske Parti
Ægtefælle	Sara Mints
Børn	Mikhail Lotman, Aleksej Lotman
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Sankt Petersborgs Statsuniversitet (1939-1950, til 1952, til 1961), filologisk fakultet ved Statsuniversitetet i St. Petersburg
Professorater	professor, instruktør, lektor
Medlem af	Estiske videnskabsakademi, Det Norske Videnskaps-Akademi (fra 1987), Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien, Kungliga Vetenskapsakademien (fra 1989), British Academy (fra 1977)
Beskæftigelse	Semiotiker
Fagområde	Kulturlogi, litteraturvidenskab, semiotik, kritiker
Arbejdsgiver	Tartu Universitet (fra 1954)
Elever	Inna Bulkina, Mikhail Bilinkis, Boris Gasparov, Mikhail Weiskopf, Ljubov Kisseljova med flere
Bevægelse	Tartu–Moskva Semiotisk Skole
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Doctorat honoris causa de l'université Paris-VIII (1991, 1991), Medaljen for forsvaret af Kaukasus, Medaljen for forsvaret af Moskva, Prisen opkaldt efter A.S. Pushkin, Den Store Fædrelandskrigs Orden af 1. grad (1945) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jurij Mikhajlovitj Lotman (russisk: Юрий Михайлович Лотман, estisk: Juri Lotman) (født 28. februar 1922 i Petrograd, død 28. oktober 1993 i Tartu) var en fremtrædende litteraturforsker, semiotiker og kulturhistoriker, som arbejdede ved universitetet i Tartu hele sit liv. Han var medlem af den estiske videnskabsakademi. Han var grundlægger af den Tartu-Moskovitiske semiotiske skole og anses for at være den første sovjetiske strukturalist på grund af hans tidlige essay om afgrænsningen af sproglige og filologiske struktur koncepter (1963) og værker om strukturel poesi. Omfanget af hans trykte værker overstiger 800 titler, og hans arkiv (som nu opbevares ved Tallinn Universitet og Tartu Universitetsbibliotek), som omfatter hans korrespondance med en række russiske intellektuelle, er enormt.